Vejen til Berlin er en modernistisk udgave af den klassiske dannelsesroman.

Vi befinder os i København i 1893. Karl Henrik Theodor Severinsen vandrer fortvivlet rundt i natten, efter at den kvinde, han elsker, er blevet gift med hans bedste ven. Da han inderst inde ved, at hans nederlag har rod i ham selv, flygter han ud i verden.

Han tager ophold i en lille sydvestsjællandsk landsby. Her går han i gang med at skrive sin roman ¿Forgjort¿, hvor han selv optræder sammen med den lille bys borgere, som han indskriver i handlingen.

Fiktion er dog ikke så let at styre, og snart bliver det svært at holde roman og virkelighed adskilt. Med oprørske romanfigurer og fanget i endnu en pinagtig trekant, flygter han videre ud i verden. Ankommet til Berlin etablerer han sig som skribent, men problemer har det med at gentages.

Er det forfatteren, der skaber sine romanfigurer, eller romanfigurerne, der skaber deres forfatter? Og hvem løber af med sejren?