Hvordan kan en psykoterapeut skabe den form for relation og samtale med en klient, som giver begge mulighed for kreativitet og forandring selv når det tilsyneladende virker umuligt? I bogen Samtale, sprog og terapi trækker Harlene Anderson overraskende forbindelseslinjer mellem postmoderne teori og samarbejdsformer i klinisk praksis. I denne forståelsesramme betragtes menneskelige systemer som systemer for sprog og kommunikation, hvor klientens stemme har forrang, og hvor sproget er med til at udvikle og nyudvikle liv og relationer, som gør positive forandringer mulige. Med udgangspunkt i sine personlige erfaringer som kliniker og underviser og i klienternes erfaringer ligger Anderson på linje med de sociale tænkere, som udfordrer den velkendte psykoterapikultur, inklusive det teoretiske, praktiske, videnskabelige og uddannelsesmæssige fundament. Harlene Anderson udfordrer dikotomien ekspert/ikke-ekspert og de hierarkiske strukturer, der er knyttet til den