Jens Juel er en af de store malere i dansk kunsthistorie. Han mestrede 1700-tallets pastel og pudder til perfektion og ramte plet med sine præcise personskildringer. Hans rige livsværk viser en teknisk dygtig kunstner med sans for virkeligheden. Juel grundlagde sit europæiske udsyn på sin ungdoms rejser til Tyskland, Italien, Frankrig og Schweiz. Han lod sig inspirere af tidens største internationale navne og blev selv kunstner af deres format. Denne bog handler om Jens Juels internationale forbindelser og om de kulturelle miljøer, som hans europæiske portrætmesterskab udsprang af.