I Nattens mørke dyb er andet bind i Péter Nádas' monumentale romanværk, Parallelle historier, der nu endelig foreligger i dansk oversættelse. Et europæisk hovedværk om to familier fra Berlin og Budapest. Af deres liv og skæbner væves et storslået billedtæppe, som spejler Europas historie i det 20. århundrede fra mellemkrigstiden og frem til Berlinmurens fald. Péter Nádas er blevet sammenlignet med litteraturhistoriens helt store sværvægtere som Thomas Mann, Robert Musil, Leo Tolstoj og Marcel Proust, og romansuitens smukke og sensuelle sprog og filosofiske dybde befæster yderligere Nádas position som en af vor tids allerstørste fortællere og som selvskreven kandidat til Nobelprisen. Pressen skrev: »Andet bind i den ungarske forfatter Péter Nádas storværk Parallelle historier åbner sluserne for en lavastrøm af uforrettede lidenskaber, der udfordrer vores utopier og idealer. Det er en læseoplevelse uden sidestykke.« ****** Politiken