Alle kommer af noget på godt og ondt.

Maj var som lillesøster ekspert i at gå under radaren i familien. Hun gjorde sjældent noget væsen af sig. Sådan er hun stadig, men hun var og er også sådan en underlig én, der ikke falder naturligt ind i sine omgivelser.

Da hun kaldes hjem for at tage afsked med sin døende far, dukker stærke minder op fra en jysk og forknyt opvækst i fiskerfamilien i Esbjerg. Farens forestående død sætter gang i de tektoniske plader under familien, og en hakkeorden mellem de fire søskende og et gammelt, fatalt svigt skubber langsomt dem alle ud til kanten.

Fugl og fisk er en fortælling om at flygte fra virkeligheden, men også om at forsone sig med, hvem man er - som del af en familie.

Linda Skaaret, født 1974, mag.art i Litteraturvidenskab, har arbejdet i en årrække som gymnasielærer i Norge. Hun er opvokset i Esbjerg blandt fiskekuttere og bøger fra bogbussen.