De fem venners livslange venskaber sættes på en prøve. Camillas hest dør, så bryder computeren sammen, så dør hendes far. Der er en oplevelse af at leve i de sidste tider. Det gælder om at glædes, mens man endnu kan. Men der er sprækker mellem vennerne, som skændes over tidens altopslugende emner, især om køn og dyrevelfærd. <br><br>Hvordan finder man fodfæste i en verden, hvor menneskers og dyrs lidelse skærer en i øjnene, samtidig med at de fem midaldrende venner oplever tab og smerte på det personlige plan? Spørgsmål om liv og død vælder op, båret på strømmen af de fem personers stemmer, i monolog, i dialog, i åben kamp og i forsøg på at finde tilbage til det, man engang holdt af ved hinanden. <br><br>Selskabet (samleudgaven af de fire første anmelderroste Camilla-bøger) blev Christina Hesselholdts store gennembrud som dansk, nordisk og europæisk forfatter.