Rusland august 1991: Et kup får landet til at vakle, Gorbatjov bliver afsat, Jeltsin overtager magten, og på afstand aner man allerede omridset af Putin. Landet falder fra hinanden. Den ene halvdel sælger råstoffer og kampvogne og bliver mangemillionærer, den anden halvdel synker ned i bitter armod. I dette klima af total omkalfatring finder jegfortælleren sin bedstemors dagbog og erkender at tavsheden om fortiden må brydes hvis Rusland skal have en fremtid. En højaktuel og spændende roman om det land der indtil for få år siden var en verdensmagt.